Del siden

Jeg er fra 1975, mor til 2 dejlige piger, Anne-marie fra 2001, og Emma fra 2002. 
Sammen med min kæreste Steffen, har vi et dejligt fristed, en stråtækt landejendom fra 1824.


Mit navn, Monibe, har jeg fra min far, som var irakker (er desværre ikke hos os mere) så derfra mit navn. Jeg er også født og opvokset i Danmark, og min mor var dansk (hun er her desværre heller ikke mere) så jeg har 2 kulturer under neglene. 

Jeg prøver så godt jeg kan😋 at lave sund og varieret mad (også arabisk).
De syntes det er skønt med anderledes og sund mad, og det mener jeg, at børnene har godt af at prøve.

Jeg har altid beskæftiget mig med børn, enten på den ene eller anden måde, (syntes simpelthen bare de er for dejlige). Har mange mindre søskende (3 stk.), så der var altid brug for en ekstra hånd derhjemme!

Jeg har været kommunalt ansat som dagplejer siden januar 2007, og blev privat dagplejer i august 2008.

Hvis I vælger privat dagpleje har jeg ikke gæstebørn, og kan ej heller tilbyde gæsteplejer til jer ved ferie og sygdom, men jeg synes ikke I skal se det som en begrænsning i jeres valg.
Det er kun tale om få dage mod alle andre dage, hvor I har et barn der er glad, tryg og veltilfreds.

Min målsætning med den private dagpleje er at skabe et sundt og trygt miljø, hvor der er rart at være, og der skal være plads til alle.


Dagtilbudsloven stiller krav om, at vi arbejder med den styrkede pædagoiske læreplan.

Den styrkede pædagoiske læreplan har det formål, at dagplejeren får et pædagoisk grundlag for, at arbejde med en lang række centrale elementer, feks. børneperspektiver, leg og fællesskaber. De har alle tilfælles at man får forståelsen for børns tivsel, udvikling og læring.

 Jeg har skrevet under hvert punkt hvordan jeg arbejder med temaerne.

De 6 temaer der skal arbejdes med. 

1. Alsidig personlig udvikling 

Jeg kan selv:

Øve mig i at sige mit navn, tage min bamse med i dagplejen, bestemme hvem jeg vil lege med, vælge hvad og hvor jeg vil lege.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Finde spændende legetøj, opleve en masse og have det sjovt, grine kramme og lege, deltage i forskellige aktiviteter.

Jeg kan med min dagplejer:

Komme med på tur, gå ud med skrald, blive trøstet hvis jeg er lidt ked af det, få hjælp hvis jeg har brug for det.

 

2. Social udvikling

Jeg kan selv:

Vælge om jeg vil være med i en leg, finde legetøj eller tøjdyr, jeg kan lege med, mærke når jeg har en god legekammerat, være sød mod de andre børn.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Kravle rundt på gulvet og lege alt muligt, bygge ting med klodser eller figurer, holde de andre børn i hånden, finde på en masse sjovt vi kan lave.

Jeg kan sammen med min dagplejer:

Finde på sange, have det trygt, rart og få omsorg, få støtte i min kontakt til de andre børn, være med i en samling og lære en masse.

 

3. Kommunikation og sprog

Jeg kan selv:

Genkende, huske eller sige mit navn, sige mor og far, bruge mit ansigt og mimik, føle, sanse og udtrykke mig.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Synge og bruge min krop i sanglege, deltage i lege med lyde, ord og fagter, fortælle hvad jeg kan se i billedbøger, øve mig i at sige forskellige lydde og ord.

Jeg kan sammen med min dagplejer:

Høre rim, remser og historier, kigge og pege i billedbøger, lytte til eventyr, fortællinger eller musik, øve mig i at gentage lyde eller ord.

 

4. Krop, sanser og bevægelse

Jeg kan selv:

Mærke og bruge hele min krop, øve mig i at kravle, gå eller løbe, bestemme over min egen krop, grine, smile eller græde.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Holde andre børn i hånden og danse til musik, hoppe i vandpytter og mærke det våde vand, være på legepladsen/skoven og lege med de andre børn, smage på og spise forsellig mad.

Jeg kan sammen med min dagplejer:

Lave rytmik og forskellige lege med kroppen, sidde ved siden af hinanden på cykelture, mærke sandet og lave mudderkager i sandkassen, spille på forskellige instrumenter.

 

5. Natur, udeliv og science.

Jeg kan selv:

Føle forskel på varmt og koldt vejr, mærke hvis det er varmt og solen skinner, høre når vinden blæser eller stormer, dufte til de lugte der er i naturen, smage på frugterne der hænger på tæerne eller bærene på buskene.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Kigge på forskellige smådyr vi finder, lege i vandpytter, rutsje på den våde rutsjebane, høre og se på alle dyrene på gården..

Jeg kan sammen med min dagplejer:

Fodre dyrene på gården, tælle høns, geder eller grise, lege og rulle rundt i sneen om vinteren.

6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Jeg kan selv:

Røre, sanse, føle, smage, og opleve, huske hvor mange år jeg er, være en del af fællesskabet med andre børn, kende mit eget navn og min egen familie.

Jeg kan sammen med de andre børn:

Udforske andre legepladser, være på tur hos andre dagplejere, se på billeder, farver og former i bøger, lege og finde på sjove ting sammen med andre børn.

Jeg kan sammen med min dagplejer:

Finde bøger jeg godt kan lide, prøve at tegne med tuscher, og male med kridt, holde fastelavn og fødselsdage.

I skal oplyses om at jeg har tavshedspligt, så kom til mig hvis der er noget, som kan have betydning for barnets trivsel, og så tager vi den derfra.
Børnene skal også have et valg, det vil komme til udtryk, på den ene eller anden måde hvis de mistrives.

Jeg forventer, at hvis I som forældre vælger min dagpleje, så er I med til at samarbejde positivt, og ligeværdigt.
At vi respekterer hinanden
 på en åben og ærlig måde.
At vi alle har plads til forskelligheder.
 
Jeg glæder mig til at høre fra Jer !